|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Varmeledningsevne og strømværdier
Ved bestemmelse af kablers strømværdier i henhold til IEC-dimensionering i SB-A6, støder man på begreberne termisk modstand og termisk ledningsevne. De opgivne strømværdier forudsætter fx ved en installationsmåde med elektriske ledere i rør eller kabel i en termisk isoleret væg (pladevæg med indlagt isolering i hulrummet), at inderbeklædningen af væggen, den eneste flade, hvor varmen fra de elektriske ledere kan slippe ud (rør eller kabel anbragt mellem inderbeklædning og hulrummets isolering), skal have en termisk ledningsevne på mindst 10 W/(m2 × K). Ved andre installationsmåder, som fx kabler direkte i murværk, forudsætter kablets strømværdi en vis maksimal termisk modstand i det omgivende materiale, opgivet i et antal K × m/W. Hvad går disse termiske begreber nærmere ud på og hvordan kan der regnes på dem? Specifik varmeledningsevne, λVarmeledningsegenskaberne for et givet materiale, en materialeparameter, der symboliseres ved det græske bogstav lambda (λ), ses blandt andet benævnt som den specifikke varmeledningsevne, varmeledningskoefficienten, varmeledningstallet eller varmekonduktiviteten. Det er en størrelse, der siger noget om, hvor godt et givet materiale er til at transportere varme. Jo højere tallet er, desto bedre transporteres varme gennem materialet.Nogle gange er en høj varmeledningsevne ønskelig, fx til køleprofiler til effektelektronik. Kobber har en væsentlig bedre varmeledningsevne end aluminium, men da aluminium er et meget billigere materiale, ses køleprofiler ofte lavet af aluminium. Andre gange er en lav varmeledningsevne ønskelig, fx for beskyttende håndtag på kogegrej eller ved isoleringsmaterialer til at holde varmen inde i en bygning. Den specifikke varmeledningsevne λ opgives i følgende enheder:
Størrelsen fortæller således noget om, hvor mange watt, der trænger gennem 1 meter af et givent materiale, når materialet har en udstrækning på 1 kvadratmeter og der er en temperaturforskel på 1 kelvin (svarende til 1 °C) mellem kold og varm side.
Nedenfor ses nogle eksempler på varmeledningsevnen for forskellige materialer. Tallene varierer i diverse opslagsværker og andre kilder, men producenter af fx byggeartikler opgiver sædvanligvis talstørrelsen i databladet for et givent produkt. Varmeledningsevnen afhænger blandt andet af materialets densitet (kg/m3), der kan være forskellig indenfor samme hovedkategori.
Termisk modstand, 1/λFrem for at se på en leders elektriske modstand R målt i ohm, kan man se på lederens elektriske ledningsevne G målt i siemens (som er lig med den reciprokke værdi af modstanden R). På lignende vis kan man i stedet for at se på den i forrige afsnit nævnte varmeledningsevne λ, se på materialets termiske modstand 1/λ.Det er den termiske modstand 1/λ, og ikke varmeledningsevnen λ, der refereres til flere gange i IEC-dimensioneringsafsnittet i SB-A6. Den termiske modstand udtrykkes i følgende enheder:
Hvis en murstensvæg har en varmeledningsevne λ på 0,62 W/(m × K), så har muren følgende termiske modstand 1/λ:
Den udregnede termiske modstand konflikter ikke med forudsætningerne i SB-A6 tabel 52-D2 installationsmåde 57, der mht de tilhørende strømværdier forudsætter en termisk modstand i murværket på højst 2 m × K/W.
Hvad nu, hvis kablet i stedet indrilles i en væg af gasbeton, der fx kan have en varmeledningsevne λ på 0,25 W/(m × K)?
Forudsætningerne for de opgivne strømværdier er ikke i dette tilfælde tilstede. Strømværdierne må blive lavere, da det omgivende materiale er dårligere end forudsat til at bortlede varme. Materialet til oppudsningen af det indrillede kabel (fx cementpuds) kunne evt have en mindre termisk modstand og hjælpe noget på sagen.
Hvor meget strømværdierne skal sænkes, når den forudsatte termiske modstand i det omgivende materiale overskrides, siges der i SB-A6 ikke noget om. I SB-A6 § 523.1.3 skrives der blot, at temperaturgrænserne for lederne ikke må overskrides. For et PVC-kabel er den maksimale ledertemperatur 70 °C og for et XLPE- og EPR-kabel er det 90 °C. En minimumsdimensionering går ud på at vælge så små tværsnit som muligt, under hensyntagen til, at lederne ikke overskrider disse grænsetemperaturer. Andre faktorer som spændingsfald, udvidelsesmuligheder og kortslutningsniveauer kan dog også spille ind og forøge de endelige tværsnit. I elektroteknikkens barndom var temperaturgrænserne for elektriske ledninger væsentligt lavere, hvilket fx fremgår, hvis man sammenligner nedenstående belastningstabel fra 1907 med mere nutidige tabeller. Allerede i Indledningen have vi omtalt, at den elektriske Strøm opvarmer den Ledning, den passerer. Er Strømmen tilstrækkelig stærk, vil Ledningen endogsaa kunne bringes i Glød. Denne Egenskab er af den største Betydning i Elektroteknikken, idet den danner Grundlaget for al elektrisk Lys og Opvarmning. Paa den anden Side er det den samme Egenskab, der gør, at Tværsnittet af de Tilledninger, der skulle føre en vis Strøm, maa gøres saa rigelige, at der kun finder en mindre Opvarmning Sted. Ligeledes er det denne Egenskab ved Elektriciteten, der nødvendiggør den Omhu og Forsigtighed, der maa vises ved Installation af elektriske Ledninger. Gennem en stor Mængde Forsøg er man naaet til Erkendelse af, hvor mange Ampère man pr. qmm Tværsnit i forskellige Tilfælde tør sende igennem en Ledning, uden at Ledningen eller dens Isolation tager Skade.Kobbertværsnittene i tabellen er i øvrigt helt identiske med de standardtværsnit, der anvendes i dag. For kabler trukket i nedgravede rør eller kanaler er udgangspunktet i SB-A6, at jordens termiske modstand er i størrelsesordenen 2,5 m × K/W. Der kan imidlertid i tabel 52-F3 findes nogle korrektionsfaktorer, hvis jorden har en afvigende termisk modstand. Hvis jordens termiske modstand kun er på 1,5 m × K/W kan strømværdierne fx hæves med 10 %. Korrektionstabellen bruges også for kabler direkte i jord. Nedenstående tabel gengiver nogle erfaringstal omkring forskellige jordtypers termiske modstand 1/λ.
En anden indgangsvinkel, til bestemmelse af korrektionsfaktorer for kabler i jord ved IEC-dimensionering, er jordens fugtighed.
Termisk ledningsevne, UDen termiske ledningsevne U ses også benævnt som varmetransmissionskoefficienten og har tidligere været symboliseret ved bogstavet k. Til forskel fra den specifikke varmeledningsevne λ for et materiale, siger U-værdien noget om en konkret konstruktionsdel. Den termiske ledningsevne for en given konstruktion af et givent materiale i en given tykkelse d findes på følgende måde:
Det resulterer i følgende enheder for U-værdien:
U-værdien siger således noget om, hvor mange watt, der trænger gennem en kvadratmeter at en given konstruktion med en temperaturforskel mellem kold og varme side på 1 kelvin. En konstruktion kan være sammensat af flere forskellige materialer med forskellige specifikke varmeledningsevner, og der kan så udregnes en samlet U-værdi for konstruktionen.
For installationsmåde 1, 2 og 3 i SB-A6 tabel 52-D2, elektriske ledere placeret i en termisk isoleret væg, hvor varmen kun kan slippe ud gennem inderbeklædningen, oplyses, at strømværdiernes udgangspunkt er, at den termiske ledningsevne U for inderbeklædningen er på mindst 10 W/(m2 × K). Hvor tyk kan en gipspladevæg være, med en specifik varmeledningsevne λ på 0,25, for at dette er overholdt?
Gipspladevæggen kan altså være 2,5 cm tyk (≈ to gipsplader af 13 mm) for at varmeafledningsforholdene er i overensstemmelse med forudsætningerne for de opgivne strømværdier.
For et belastet kabel, hvor varmeafledningsforholdene ikke er som forudsat i dimensioneringen, kan følgerne være drastiske...
Interne links til emner i denne artikel: Eksterne links til emner i denne artikel:
|