|
|||||||||||||||||||||||||||
|
Elinstallationer og gør-det-selv
Udførelse af elektriske installationer kræver autorisation. Det er ikke gør-det-selv arbejde. Den autoriserede elinstallatør må ikke "godkende" gør-det-selv arbejde eller fx blot foretage de sidste elektriske samlinger. Det står i § 10 i Bekendtgørelse om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed. Den autoriserede må ikke tilmelde eller overtage ansvaret for arbejde, der er udført af personer, der ikke er ansat i virksomheden.I "Bekendtgørelse af lov om autorisation af elinstallatører m.v." kan det erfares, hvad den almindelige bruger af elektricitet må udføre. Den enkelte bruger af elinstallationer kan foretage udskiftning af normaltætte afbrydere og stikkontakter uden jordforbindelse for højst 250 V samt opsætning og nedtagning af belysningsarmaturer i private boliger, forudsat at det ikke sker erhvervsmæssigt. På samme betingelser må brugeren foretage arbejder, der er omfattet af § 2, nr. 4. Hvis installationen er beskyttet med HPFI- eller HFI-afbryder, kan brugeren desuden udskifte de foran nævnte stikkontakter, der er forsynet med jordforbindelse.Den refererede § 2, nr 4 rummer følgende sætning: Ændring og reparation af ikkestærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, som anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner.Den ganske almindelige bruger af elektricitet, der omgiver sig med en moderne intelligent installation, som fx IHC, Comlux eller Smart-house, må med andre ord gerne selv ændre i konfigurationen/programmeringen af systemet. Årsagen til det begrænsede arbejdsområde for gør-det-selv manden er, at elektricitet er potentielt farligt. Den uindviede er ikke i stand til at gennemskue sammenhænge mellem årsag og virkning når det gælder elektricitet. Sammenhænge, der måske først udkrystaliserer sig i en ulykke efter dage, uger, måneder eller år. Det som umiddelbart synes at virke efter hensigten, der kom lys i lampen, er måske i virkeligheden udført helt hen i vejret og indebærer en sikkerhedsrisiko. Lægmanden har ikke den fornødne viden omkring materialevalg, dimensionering, udførelsesmåder, reglement, elektrotekniske målinger mv. Installationer, der ikke indebærer en sikkerhedsrisiko, og som i værste fald bare ikke virker, eller virker dårligt, hvis den ufaglærte udfører tingene forkert, er ikke underlagt autorisation. Det gælder fx netværksinstallationer og teleinstallation udover første stik, hvortil teleselskabet har monopol (monopolskillepunktet, ofte mærket MSP eller NTP). At spændingen til lamperne kun er 12 volt ved lavvolt halogenbelysning, og således ikke frembyder nogen berøringsfare, betyder ikke, at disse installationer er ufarlige. Også lavvolt halogenbelysning er underlagt autorisation, bortset fra færdiglavede samlesæt, hvor der følger en udførlig brugsvejledning med. Her har en fagmand på forhånd gennemtænkt systemet og lægmanden kan, såfremt vejledningen følges til punkt og prikke, opsætte et sikkert system. Billederne nedenfor er fra et installationseftersyn i et hus, hvor en gør-det-selv mand havde været på spil. Den autoriserede elinstallatørs påfølgende udbedring af alle ulovlighederne, hvoraf her kun er vist et udvalg, kom til koste kr 44.000,-. Der skal advares om stærke billeder. Folk med dårlige nerver, svagt hjerte eller en kilden æstetisk sans, bør forlade denne artikel omgående...
F- og 'F-hat' mærket. Den sortsvedne rockwool på billedet viser tydeligt, at den pågældende halogenlampe ikke var af typen, der er beregnet til at være helt tildækket. Den firkantede plasticdims krakelerede som tyndt knækbrød, da der blev rørt ved den, som følge af langvarig overdreven varmepåvirkning.
Nyeste mærkning af lysarmaturer med en overgangsperiode frem til april 2012. Man har i øvrigt hørt om folk, der i god mening har udstyret isolationstilpakkede halogenlamper med såkaldte koldtlys pærer (cool-beam). Ikke så fikst eftersom cool-beam lyskilder er indrettet, så der sendes ekstra mange infrarøde stråler bagud i stedet for fremad i lyskeglens retning. Halogenreflektorer, der er konstrueret til at sende ekstra meget varme fremad, er udstyret med en reflekterende aluminiumsbelægning og hedder typisk noget med "alu".
Metalliske vandrør opfylder normalt ikke disse betingelser.Vandrørsnet i jorden har tidligere været brugt som effektive jordelektroder (ledende del i nær elektrisk kontakt med jorden). Den elektriske forbindelse til vandrørsnettet blev ikke blot etableret et vilkårligt sted, men præcis der, hvor forsyningsrørene kom ind i den pågældende bygning. Som Jordelektrode bør der saa vidt muligt anvendes et Vandrør, som er i Forbindelse med et udstrakt Vandrørsnet, der er beliggende i Jorden. Jordledningen skal føres helt ned til Hovedvandrøret og tilsluttes dette foran Hovedstophanen, og der skal ved Tilslutningen anvendes en til dette Formaal konstrueret Jordforbindelsesdaase. [E. v. Holstein-Rathlou: Stærkstrømselektroteknik, 1940]Forbindelse af en beskyttelsesleder til et vilkårligt vandrør var dog tilladt i forbindelse med anvendelse af såkaldte jordslutningsrelæer. Dengang i 1940 kaldtes en beskyttelsesleder i øvrigt for en jordleder, hvilket i dag er en betegnelse for en forbindelsesledning mellem jordelektrode og hovedjordklemme. Brugen af vandrørsnet som jordelektrode ophørte i takt med, at disse rør ikke længere nødvendigvis udførtes i elektrisk ledende materialer. Plast- og eternitrør begyndte at finde anvendelse hos vandværkerne i slutningen af 1950'erne. Og så var det i øvrigt, at den såkaldte nulling kom ind i billedet som beskyttelsesmetode. I 1940 var der ikke noget, der hed nulling: Det er ikke tilladt at jordforbinde til Ledningsnettets jordforbundne Driftsledning (Nulledningen), da denne under visse Forhold (Kortslutning paa Ledningsnettet eller Brud paa Nulledningen) kan antage en ikke ufarlig Spænding. [E. v. Holstein-Rathlou: Stærkstrømselektroteknik, 1940]Hvad mon der kunne ske, hvis der opstod en isolationsfejl på en brugsgenstand, der var jordet til det nærmeste vandrør? Hvis vandrørets forbindelse til jord var illusorisk, eller den var for dårlig, kunne man forstille sig, at der kom til at stå en spænding på 230 V mod jord på det vidtforgrenede system. Alle der kom i nærheden af dette system ville med andre ord risikere at få elektrisk chok.
Interne links til emner i denne artikel:
|