cubus-adsl.dk - Elektriske installationer anno 1887

Stærkstrømsbekendtgørelsen består i dag af adskillige bind, der strækker sig fra bestemmelser for elværkernes produktions- og distributionsanlæg, over installationer i boliger og erhvervsbyggeri til selve konstruktionen af det elektriske materiel.

Det er de færreste elektrikere, der ser meget mere end afsnit 6 - Elektriske installationer. Det er en bog i A4-format på 406 sider, der omhandler udførelsen af elektriske installationer i fx boliger og erhvervsejendomme med det formål at opnå sikre og korrekt fungerende installationer.

Endvidere udgives med års mellemrum Fællesregulativet, der er et ganske tyndt hæfte i A5-format. Det indeholder bestemmelser udarbejdet af netselskaberne, fx omkring placering af elmålere og krav om fasekompensering mv. I udgaven fra 1995 kunne man læse følgende omkring stikledninger i jord:

Stik- og hovedledninger, der fører umålt strøm, skal i jord lægges i mindst 70 cm dybde under færdigt terræn.

Bestemmelser for elektriske installationer var unægteligt noget mindre omfattende i det herrens år 1887. I København bestod bestemmelserne af blot 12 paragraffer, der kunne rummes på et stykke papir.

Brugen af elektricitet var så småt kommet i gang op gennem 1880'erne, hvor større industrivirksomheder installerede egne elektriske belysningsanlæg. Fx Burmeister & Wain (1879), Orlogsværftet (1881), De danske Spritfabrikker i Valby (1882) og Ny og Gammel Carlsberg (1882). Et offentligt elektricitetsværk fik København først senere i form af Elektrisk Station i Gothersgade. Et jævnstrømsværk, der den 5. marts 1892 slap de strømmende elektroner løs gennem et 3-leder net med en spænding på 2 x 110 V og en ydelse på 930 kW.

Raadstue-Plakat.
Magistraten i Kjøbenhavn gjør vitterligt:

I Henhold til Justitsministeriets Bekjendtgørelse af 3die Oktober 1887 om, at Indretningen og Benyttelsen af elektriske Anlæg, der tilsigte Belysning eller Kraftoverførelse, i Kjøbenhavn ere underkastede de Forskrifter, Brandvæsenet maatte foreskrive til Forebyggelse af Brandfare m. m., fastsættes herved følgende:

§ 1. Dynamomaskiner anbringes paa et tört og godt isoleret Sted, hvor de ikke ere udsatte for at komme i Beröring med let antændeligt Materiale eller med brændbare Luftarter. Saafremt de ikke ere indrettede saaledes, at Strömstyrken reguleres ved Maskinen selv, skal der altid være en sagkyndig Maskinpasser til Stede. Ved ethvert Anlæg skal der findes en Ström- og Spændingsmaaler.

§ 2. Den elektriske Spænding mellem 2 Punkter af en Ledning maa som Regel ikke overstige 200 Volt; i særegne Tilfælde kan der dog efter derom til Magistraten indgivet Andragende tilstedes Anvendelse af Strömme med en större Spænding. Vexelströmme maa kun anvendes med Magistratens særlige Tilladelse i hvert enkelt Tilfælde.

§ 3. Samtlige Ledninger skulle være fuldstændig og betryggende isolerede.

Til Ledninger eller Dele af Ledninger maa Gas- og Vandledninger ikke benyttes.

§ 4. Ledninger, der lægges i Gader, skulle være omgivne af stærke Jernrör eller Jernkasser. Ledninger i fri Luft maa kun anvendes med Magistratens Samtykke.

§ 5. Indvendige Ledninger gjennem Murværk, Træværk eller Gulve eller paa Steder, hvor Ödelæggelse af det isolerende Materiale kan befrygtes, skulle være forsynede med en stærk Bevikling af Læder ellere Gummi eller lægges forsvarlig i Jern- eller Glasrör eller andet beskyttende Materiale. Ledninger, som föres fra Jorden ind i Bygninger, skulle være saaledes beskyttede, at Vand ikke kan trænge ind i de Rör, gjennem hvilke de föres ind i Bygningerne.

Ledninger maa ikke lægges skjulte i Loft eller i Gibs eller Puds, og Ledninger i mindre end 4 Alens Afstand fra Gulvet dækkes forsvarlig. Slöjfer paa Ledninger i Bygninger maa undgaas.

§ 6. En Strömafbryder til Benyttelse af Brandvæsenet eller Politiet skal anbringes paa enhver Hovedledning til en Bygning paa et beskyttet og let tilgjængeligt Sted. Strömafbryderen skal have en saadan Konstruktion, at den ikke kan give Anledning til permanent Varmeudvikling og permanente Gnistdannelser. Den skal paa alle Sider være omgiven af uantændeligt Materiale. I Rum, hvor der findes let antændelige eller explosive Stoffer, maa der ikke anbringes nogen Strömafbryder.

§ 7. Traadforbindelser maa udföres omhyggelig og loddes. Traadledninger til Buelys maa have en indbyrdes Afstand af mindst 4 Tommer, til Glödelys af mindst 2 Tommer. Herfra undtages dog de Ledninger, ved Hjælp af hvilke Lamperne forbindes med en Hoved- eller Bi-ledning, men disse maa være forsynede med en ikke let antændelig Isolationsmasse.

§ 8. Ved enhver Ledning, som föres ind i en Bygning, ligesom ogsaa ved enhver forgrening til en Lampe, skal der anbringes Forbindelsesstykker (Sikkerhedstraade) af let smelteligt Metal, som smelte og afbryde Strömmen, naar denne har naaet en Styrke af höjst det dobbelte af den for den paagjældende Ledning ifölge § 10 tilladelige Strömstyrke. Forbindelsesstykkerne saavel som alle Lodningssteder paa Ledningerne omgives med uantændeligt Materiale.

§ 9. Enhver Buelampe skal være forsynet med Indretninger, som forhindre glödende Kulpartikler fra at falde udenfor Lampen. I Lokaler, hvor der findes let antændelige eller explosive Stoffer, maa der ikke anbringes Buelamper. Derimod er det tilladt i saadanne Lokaler at benytte Glödelamper, naar disse tilligemed deres Armaturer ere omgivne af solide Glasklokker.

§ 10. Kobberledninger skulle have saadan Tykkelse, at de mindst frembyde fölgende Tværsnit:

ved Buelys:	1 [] ^mm	for hver 2 Ampère Strömstyrke,
- Glödelys:	1 [] ^mm	for hver 3 Ampère Strömstyrke, naar Strömstyrken er under 50 Ampère,
	1 [] ^mm	for hver 2,5 Ampère Strömstyrke, naar Strömstyrken er mellem 50 og 100 Ampère, og
	1 [] ^mm	for hver 2 Ampère Strömstyrke, naar Strömstyrken er over 100 Ampère.

Benyttes andet Ledningsmateriale end Kobber, bliver Magistratens Bestemmelse om Dimensionerne at indhente.

§ 11. Brandvæsenet saavel som den Tekniker, hvem Tilsyn med elektriske Anlæg maatte overdrages af Magistraten, har til enhver Tid Adgang til hele Anlæget.

§ 12. Saafremt Dispensation fra nogen af de her omhandlede Bestemmelser attraaes maa Andragende herom, om fornödent ledsaget af Plan in duplo af Anlæget, indsendes til Magistraten.

Under vedkommende Borgmesters Haand og Stadens Segl.

Kjøbenhavn, den 2den November 1887.

Øllgaard.

Justitsministeriets Bekjendtgjørelse af 3. Oktober 1887 er saalydende:

I Medfør af § 42 sidste Stykke i Lov om Brandvæsenet i Kjøbenhavn af 15. Maj 1868 fastsættes herved følgende:

Elektriske Anlæg, der tilsigte Belysning eller Kraftoverførelse, ere med Hensyn til deres Indretning og Benyttelse underkastede de Forskrifter, som Brandvæsenet finder det nødvendigt at foreskrive for at forebygge Brandfare og sikre Brandmandskabet under Udøvelsen af deres Hverv mod Ulykkestilfælde ved elektriske Strømme.

Udtog af Loven af 15. Maj 1868 om Brandvæsenet i Kjøbenhavn.

§ 40. Overtrædelser af denne Lov, der ikke falde ind under den almindelige Straffelov, saavelsom Overtrædelser af de af Brandvæsenet givne Paalæg eller Forbud paatales som offentlige politiforseelser og straffes med Bøder indtil 400 Kr. eller simpelt Fængsel indtil 2 Maaneder. Bøderne tilfalde Kommunens Kasse.