Et nyt dørtelefonanlæg

Dokument oprettet:	28 Dec 2002
Senest ændret:	24 Apr 2021
Forfatter:	Cubus

Et dørtelefonanlæg motiveres af et ønske om at holde uvedkommende ude fra en ejendom. Samtidig er det muligt at lukke besøgende ind uden det store besvær ved tryk på en knap. Identifikation af besøgende foregår i de mere avancerede anlæg både med billede og lyd. I det her beskrevne anlæg var der mulighed for lyd, fuld duplex. Dvs beboer og besøgende kan tale i munden på hinanden.

Komponenter

Her et eksempel på, hvad der bruges af materialer for at få et dørtelefonanlæg af denne type til at fungere:

Indmuringsbox
Regnskygge
Signalkabel 0,28 mm²
Tryk-modul
Forstærker 4+1
Slutblik 12 V AC ca. 300mA
Strømforsyning 12 V AC 1,6 A, 8 V DC 0,3 A til DIN-skinne
X antal telefoner 4+1 med kondensatormikrofon

Indmuringsboks

Indmuringsboksen er den bund, som trykknapper, højtaler, mikrofon mv placeres i ved gadedøren. Den fungerer også ofte som det centrale samlingssted for tilslutning af de forskellige kabler:

Et forsyningskabel fra kælderen, hvor strømforsyningen i dette tilfælde blev placeret i et teknikrum.
Kablet, der går til opgangens tilsluttede telefoner (et enkelt kabel med mange ledninger, ikke et kabel pr telefon).
2-lederen fra det elektriske slutblik i hovedindgangsdøren.

I dette tilfælde blev boksen dog ikke indmuret, eftersom væggen bestod af spånplade. Der var så lidt plads, at der ikke var mulighed for at placere en regnskygge. Det ville have krævet et par centimeters friareal til hver side, hvilket der ikke var. Et vindfang udgjorde i øvrigt en endnu bedre beskyttelse mod vejrliget. Regnskyggens funktion er også snarere at dække over en evt lidt for stor udskæring eller indhugning til indmuringsboksen.

Signalkabel

Til et simpelt analogt anlæg som dette er der intet krav om at bruge parsnoede kabler. Der blev brugt et 12-leder kabel, som rummede det nødvendige antal ledere plus lidt ekstra til evt senere udvidelse. Dette anlæg blev angivet som 4+1, fordi der skal bruges 4 fælles ledere, der sløjfes fra telefon til telefon, plus en separat leder pr tilkoblet telefon (ringetrykledningen, der slutter et kredsløb til en indbygget brummer i den tilringede telefon, når der aktiveres et tryk i tableauet ved gadedøren). To af fællesledningerne fordobles i kvadrat af hensyn til evt spændingsfald. Det er naturligvis de ledninger, der skal bære den største strøm, nemlig den strøm der går, når der fra en af telefonerne trykkes på knappen for oplåsning af dør, hvilket får slutblikket (låseblikket) til at frigive adgang ved hjælp af elektromagnetisme.

I dette anlæg med 3 tilsluttede telefoner skulle der altså bruges 6 fællesledninger (2 af de 4 var fordoblet i kvadrat) samt 3 separate ledninger (der var 3 telefoner), ialt 9 ledninger. Med 3 overskydende ledninger var der plads til en udvidelse på 3 telefoner. Noget som måske kunne vise sig relevant senere, eftersom der var tale om erhvervslejemål. I tableauet ved gadedøren var der plads til 4 tryk mere, efter en udskiftning af front-modulerne forstås.

Case
I et noget mere avanceret dørtelefonanlæg med både lyd- og videodel var der problemer med den visuelle del. Helt periodisk, ca hvert andet sekund, kom der knas på billedet, det rullede væk og det nåede knap at finde sig selv igen før cyklus startede forfra. Det havde stået på i flere år, men eftersom lyddelen fungerede upåklageligt, havde brugeren affundet sig med det uanvendelige billede. En opringning til forhandleren afslørede, at ledningslængden fra en fordeler, placeret ud for hvert lejemål, til telefonenheden, maksimalt, ifølge anbefalingerne, måtte være 6 meter lang. En nærmere undersøgelse viste, at den pågældende telefon var blevet flyttet flere gange gennem årene og tilsyneladende var kablet hver gang blot blevet forlænget, hvilket diverse samlinger røbede. Ialt snoede kablet sig over loftet i den ene og den anden retning med vel ialt ca 25 meter. Det sandsynligvis helt afgørende var dog, at der ikke var anvendt parsnoet kabel til forlængelserne. Kun til den oprindelige placering kunne findes en stump kabel af denne type. Til telefonens nuværende placering, og via den korteste strækning, var 18 meter kabel nødvendigt, 3 gange det anbefalede. Der blev anvendt et Cat5e UTP kabel (parsnoet) og telefonens billeder vistes igen uden skyggen af knas eller flimmer. Den angivne årsagssammenhæng på problemerne er et godt gæt. En anden mulighed er dog, at spændingsfaldet til telefonen i den fejlbehæftede installation har været for stort. 3 volt blev der tabt i kablet ud af en nominel spænding på 18 volt. I det nye kabel anvendtes 2 ledere til plus og 2 ledere til minus til spændingsforsyning af videotelefonen, hvilket ikke havde været tilfældet på hele strækningen i den gamle konstruktion. Tilføjelse: en måneds tid senere ønskede indehaveren telefonen flyttet længere væk, ca 22 meter plus man ønskede en lang tilledning på 10 meter så telefonen kunne flyttes rundt til forskellige borde alt efter hvem der skulle betjene den. Installationen blev lavet under accept af, at billeddelen måske ville ryge sig en tur. Billederne fejlede imidlertid ikke noget på trods af de nu ca 32 meters afstand med det parsnoede kabel.

Tryk-modul

Tryk-modulet er de knapper, der trykkes på i gadetableauet. Et tryk er karakteristisk ved at være fjederbelastet, det går automatisk tilbage til udgangspositionen når det ikke aktiveres længere. En afbryder derimod forbliver i den stilling, den bliver sat i.

Når der trykkes til en beboer, sluttes et elektrisk kredsløb til den tilringede telefons brummer ("klokke"). Ved evt fejlfinding er det interessant, om det er en enkelt beboer, der ikke kan tilringes, eller om det er samtlige beboere. I førstnævnte tilfælde kunne det være den enkelte telefons brummer, der var blevet defekt, eller det enkelte gadetryk eller ledningsforbindelse. I tilfælde af et universelt problem ville fejlsøgningen gå efter noget mere centralt, som fx en defekt strømforsyning.

I den pågældende installation skulle der bruges et trykmodul til 3 telefoner. Der kunne også have været leveret et i samme modul-størrelse med 5 trykknapper. Højtaler-modulet kunne ligeledes leveres i en udgave med to tryk, ialt mulighed for 7 tryk. Hvis der skulle bruges endnu flere tryk måtte man udvide med moduler i bredden eller højden.

Forstærker 4+1

Inde bag fronten i gadetableauet, på bagsiden af højtaler-modulet, sidder forstærkeren, der har at gøre med de lydmæssige dele af anlægget. Ved et anlæg, der har virket, og hvis strømforsyning intet fejler, men som alligevel har problemer med lyden, kunne en afbrændt forstærker evt være årsagen til manglende eller stærkt svækket lyd.

Forstærkeren udgør en integreret del af dørtableauets indbyggede højtaler. Med en skruetrækker kan volumen for mikrofon (symbol: ring med streg på siden) og højtaler (symbol: højtaler set fra siden) indstilles. Førstnævnte regulerer den interne lydstyrke, lydstyrken i de tilsluttede telefoner, mens sidstnævnte regulerer den eksterne lydstyrke, lydstyrken i dørstationen Står de for lavt høres dårligt, står de for højt går systemet i selvsving og en høj hyletone opstår (den såkaldte Larsen effekt).

Slutblik

Slutblikket sidder i dørkarmen og forhindrer, når der ikke tilføres strøm, at man kan åbne døren udefra. Det indeholder blandt andet en spole. Når strømmen sluttes frigøres dørspærringen ved hjælp af elektromagnetisme og mekanik.

Slutblikket vælges blandt andet ud fra spændingen, som er til rådighed, herunder om der er tale om AC eller DC. AC-slutblik er karakteristiske ved en summende lyd når de får tilført strøm. Denne lyd indikerer, at det er muligt at åbne døren. DC-slutblik siger ikke meget mere end et lille klik idet låsemekanismen frigøres. DC-slutblik anvendes når der er brug for, at en dør skal stå åben i længere (faste) tidsrum, fx styret af et ur.

Ved DC udgøres den samlede modstand i det elektriske slutblik af ledningsmodstanden i spolens viklinger. Ved AC udgøres impedansen derimod af en kombination af XL (spolens induktive modstand over for vekselstrøm) og ledningsmodstanden. Det betyder, at hvis en spole med et forbrug på fx 300 mA er beregnet til 12 V AC, men i stedet bliver tilsluttet 12 V DC, så vil der løbe en større strøm igennem spolen end det var meningen med mulig afbrænding til følge. Spolens induktive modstand XL er nemlig sat ud af drift ved DC-spænding.

Strømforsyning

2 finsikringer, en for AC-spændingen og en for DC-spændingen. Sikringens størrelse er angivet med farvekode, som på en modstand.

Strømforsyningen leverer energi til hele anlægget og bliver selv forsynet fra lysnettets 230 V AC. Til dette anlæg anvendtes både jævnstrøm (8 V DC til forstærkeren) og vekselstrøm (12 V AC til slutblikket, telefonernes "klokker" og de indbyggede lamper i gadetableauet). Samme strømforsyning leverede begge spændinger og havde indbyggede finsikringer for hver spænding. Bemærk hvordan størrelsen på disse finsikringer er angivet ved farvekode, som det er kutyme for elektronik-komponenter som fx modstande. Den tykke blå streg ses der bort fra og udledning af størrelsen startes fra den modsatte ende. Så bliver det for den ene: brun-blå-rød, dvs 1-6 og 2 nuller, altså 1600 mA eller 1,6 A og for den anden: orange-brun-brun, dvs 3-1 og 1 nul, altså 310 mA (standard 315 mA).

Såfremt finsikringen for AC skulle blive overbelastet og springe, ville man forvente, at der stadig kunne tales gennem anlægget (forstærkeren forsynes stadig med 8 V DC). Var det derimod sikringen for DC der skulle ryge sig en tur, ville der ikke kunne tales over anlægget, men tilringning af en beboer og åbning af dør, samt baggrundsbelysning af gadetableau ville ikke fejle noget.

Strømforsyningen til dørtelefonanlægget. I højre side ses udtag for jævnspænding (+) samt vekselspænding (~). Minus-tegnet er fællesklemme for de to spændinger. Højre ende af indkapslingen er i virkeligheden en skuffe, der kan trækkes ud. Her sidder der en finsikring for DC-spændingen og en for AC-spændingen.

Telefoner

Nedenfor ses et billede af en telefon-enhed uden front. Udover et telefonrør med højtaler og mikrofon, består telefonen også af de indcirklede væsentlige dele:

Øverst til venstre en gaffelanordning, som sørger for at afbryde lydforbindelsen, når telefonrøret hænges på plads. Det kan skabe problemer for øvrige brugere af anlægget, hvis en telefon ikke er lagt ordentligt på, eller er faldet af. Nogle systemer har, måske for at imødegå dette potentielle problem, ikke nogen gaffelanordning, men i stedet en knap på telefonrøret, der skal trykkes ind mens der tales.
Øverst til højre en lille kontaktfunktion, der slutter når en knap på fronten trykkes ind. Det er trykket for åbning af dør.
Nederst til højre ses lydgiveren, en brummer.

Indmaden i en dørtelefon. Det ene kabel kommer fra den foregående telefon, det andet kabel går videre til den næste. Det kaldes af "sløjfe" forbindelsen videre.

Næste side

Home