Home

Artikler
Robot
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse
Diverse
Opslag
Billedopslag
FAQ
Video
Links
Om

Tilpasset søgning

Køge Elektricitetsværk 1891-1941

Dokument oprettet:4 Jan 2005
Senest ændret:24 Apr 2021

Køge Elektricitetsværk 1891-1941. Et festskrift udgivet i anledning af 50-års jubilæet for etablering af et elektricitets­værk i Køge - Kjøge elektriske Lysstation. Den 13. oktober 1891 gav urmager Jens Hansen (1853-1927) en gasmotor gas i kælderen i sin urmager­forretning i Brogade nr 8. Den til gasmotoren forbundne generator, der leverede 110 V, havde lednings­forbind­elser hen over baggårdene til nogle få forretninger og kontorer.

Foregangsmanden Jens Hansen var meget interesseret i alt hvad der havde med teknik og mekanik at gøre. I 1884 etablerede han en telefoncentral i sin spisestue så Køge-borgerne fik mulighed for at ringe til hinanden. I 1886 rejste han stangrækker til telefon­ledninger til Valby og Ringsted så telefonien kunne strække sig ud over kommune­grænsen. Han var en af de første på egnen til at anskaffe sig en cykel, og han var den første i Køge der fik bil.

Køge står mange steder opgivet som den by i Danmark, der først kunne bryste sig af et offentligt elektricitetsværk, men et fuldblods elektricitetsværk kan man nu ikke kalde det i de første år...

Abonnenterne fik Lys i visse Timer om Aftenen. Værket kendte jo ikke Akkumulatorer den Gang, og det kunde altsaa kun levere Strøm, naar Maskinerne var i Gang. Petroleums­lampen eller Tællelyset maatte tændes, naar Værket efter at have blinket advarende, standsede. Saa sent som i 1893 kørte man kun til Kl. 21,15, og i enkelte Tilfælde noget senere, men dog ikke mere end et Kvarter eller saa. Sidenhen, da Lyset kom ind i de private Hjem, kørte man noget længere, men ud over borgerlig Sengetid gik det sjældent. Dog kan gamle Maskinmester Sparre huske, at naar der var Bal paa Danevirke, „kørte“ de til Kl. 2. Ret tidligt kom man dog ogsaa ind paa at køre i visse Morgentimer i de allermørkeste Maaneder, men sammenlagt blev det dog for 1893 kun 125 Brændetimer.
Fra 1896 kom der andre boller på suppen, da Jens Hansen købte et egentligt hus til elektricitetsværket i Bygaardsstræde. Samme år solgte Hansen sin telefonforretning til KTAS, men han fortsatte med telefonien som forpagter.


Køge Elektricitetsværk 1891-1941.
Jubilæumsskrift for Køge Elektricitetsværk.


TitelKøge Elektricitetsværk 1891-1941.
ForfatterRedigeret af Kristian Asbæk.
Udgivelsesår1941.
Sideantal88.
Illustrationer?Ja.



Interne links til dette opslag: Eksterne links til dette opslag:


Home | Copyright © 2002-2025 Cubus | cubusadsldk@gmail.com