|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Kategorier for parsnoede kabler
Kabler (og komponenter) beregnet til datatransmission, er inddelt i kategorier. Kategorierne fortæller noget om, op til hvilken frekvens kobberparrene kan transmittere informationer (båndbredden). Nogle standardiseringsorganisationer (TIA) navngiver et samlet systems båndbredde (kabel, stik mv) efter kategorien, mens andre organisationer (ISO) henfører det samlede system til en "klasse" (class). Generelt kan man sige, at jo større båndbredde et kabel behersker (angivet i en kabelstandard fra fx en af ovenstående standardiseringsorganisationer), jo højere bliver den mulige datahastighed (angivet i en netværksstandard, fx fra IEEE). Sammenhængen er ikke nødvendigvis én til én sådan at fx 100 MHz svarer til 100 Mbit/s. Forholdet mellem MHz og Mbit/s afhænger af, med hvilke metoder data bliver transmitteret i mediet. Der er netværksstandarder, som foreskriver anvendelse af alle 4 kobberpar i et kabel på én gang, i stedet for blot at anvende ét par til at sende og ét par til at modtage. Det forøger selvfølgelig den samlede kapacitet. "Hastighed" og "Anvendelse" i skemaet skal blot ses som eksempler og er på ingen måde udtømmende. Der kunne nævnes mange anvendelsesmuligheder ud for hver kabelkategori. Ligeledes er hastigheden målt i bit/s noget diffus. Hvis systemet fx tillader fuld duplex (sende og modtage på samme tid) fordobles den samlede transmissionshastighed i forhold til et system med halv duplex. Afgørende her kunne fx være, om der anvendes hub eller switch. Og hvis alle 4 par i et PDS-kabel anvendes i stedet for blot 2 par, forøges hastigheden som nævnt også i positiv retning. 1000BaseT på Cat 5e er et eksempel, hvor alle 4 par anvendes, men samtidig anvendelse af kobberparrene er fx også muligt med Cat 5 og Cat 3.
Bemærkninger
Interne links til emner i dette opslag: Eksterne links til emner i dette opslag:
|