Over 200 ampere gennem en kobberledning med et tværsnit på 4 kvadratmillimeter er tydeligvis for meget i det tidsrum kortslutningen varer indtil strømforsyningens overstrømsbeskyttelse slår fra. Kortslutningen varer ca 4,5 s, men allerede efter ca 2,7 s viser røgudviklingen, at ledningen tager skade af den kraftige strøm. Energigennemslippet I2t er større end ledningen kan klare, hvilket for tider under 5 sekunder kan beregnes som k2·S2. Faktoren k afhænger af ledermateriale, starttemperatur og tilladelig sluttemperatur, S er lederens tværsnit målt i mm2. For en PVC Cu-ledning med en starttemperatur på 30 °C er k-faktoren fx lig med 143.