Artikler

Robot
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse

Diverse

Tilpasset søgning

Lystænding med trappeautomat

Dokument oprettet:	19 Nov 2003
Senest ændret:	24 Apr 2021
Forfatter:	Cubus

Trappeautomat med terminalerne a og b til aktiveringsspolen og 1 og 2 til kontaktfunktionen En trappeautomat bruges til at styre lyset i fx en trappeopgang. Efter modtagelse af en startimpuls, iværksat at et tryk på en kontakt, sørger trappeautomaten for at tænde lyset og holde det tændt i et forudbestemt tidsrum. Ideen med trappeautomaten er på en automatisk måde at sørge for, at lyset ikke står unødigt tændt.

Symboler
Trappeautomaten
3-leder system
4-leder system

Symboler

Her følger en række symboler for elektriske enheder, som er relevante for denne artikel.

Symbolet for en ganske almindelig relæspole:

Symbolet for en relæspole for et relæ med forsinket frafald, også kaldet en trappeautomat:

I øvrigt er symbolet for en relæspole for et relæ med forsinket tiltrækning, dvs der går et stykke tid fra relæet får sin startimpuls til kontaktsættet rent faktisk ændrer stilling, følgende:

Symbolet for et tryk med sluttekontakt (et tryk er fjederbelastet og springer selv tilbage til udgangspunktet når det ikke længere påvirkes):

På en plantegning, en installationstegning der blot angiver hvor enhederne skal sidde og ikke de nærmere elektriske forbindelser, anvendes følgende symbol for et tryk (symbolet ses fx også på fronten af trapperelæer som udtryk for en indstilling, hvor trappeautomaten styres af de tilsluttede tryk):

Symbolet for en sluttekontakt med forsinket frafald (hvis der var tale om forsinket tiltrækning ville "buen" vende modsat. Man kan huske symbolet ved at tænke på, hvordan bevægelse af en paraply ville være i forhold til luftmodstand):

Symbolet for en lampe:

Trappeautomaten

Fronten af en trappeautomat. Forklaringen til de 4 nedre tilslutningsterminaler er placeret foroven

En trappeautomat kan være placeret i gruppetavlen eller den kan have sin egen indkapsling.

Indstillingsmuligheder

Trappeautomaten har typisk følgende knapper:

En drejeknap til at indstille tiden for, hvor længe lyset skal holdes tændt efter der er trykket på en kontakt.
En indstilling for om lyset skal styres automatisk eller om det skal være tændt konstant (sidstnævnte indstilling symboliseret med en pære med lys i på billedet til højre).

Indstillingen for konstant lys er fx anvendelig, hvis der skal laves noget længerevarende arbejde i området, hvor automaten styrer lyset.

Tilslutningsterminaler

Følgende tilslutningsterminaler findes på en trappeautomat. Tilslutningerne kan have forskellig benævnelse på forskellige fabrikater:

En tilslutning for fase og ofte også nul (P og N på eksempelbilledet).
En tilslutning for en lampeledning, der har forbindelse til terminalen for bundskruen på de tilsluttede lamper (klemme 3 på eksempelbilledet).
En tilslutning for en ledning til trykkene (klemme 4 på eksempelbilledet).

På ledningsdiagrammerne over 3- og 4-leder systemer i denne artikel er trappeautomaten på overskuelig vis skitseret som følger (terminalerne på trappeautomaten, som denne skitse er taget fra, har andre benævnelser end eksemplet ovenfor):

Denne forsimplede skitse af indholdet i en trappeautomat viser en spole mellem terminal a og b og en sluttekontakt med forsinket frafald, der aktiveres af spolen, mellem terminal 1 og 2.

Hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen i komponenten elektromekanisk eller elektronisk, behøver man ikke nødvendigvis at vide. Nedenstående billede giver et lille indblik i herlighederne:

Trappeautomat med gennemsigtig side, der røber indholdet af mekanik, spoler, tandhjul og fjedre

Fjedre, tandhjul, spoler og mekanik er indmaden i denne trappeautomat.

Trappeautomaten på de følgende billeder anvender hverken spoler (elektromagnetisme) eller elektronik. I stedet er automaten baseret på bimetaller omviklet med noget tråd, der bliver varmt ved strømgennemgang. Bimetaller bøjer når de opvarmes.

Trappeautomaten Trapo i hviletilstand.

Trapo trappeautomat efter der er blevet trykket på et tryk

Der er blevet trykket på en kontakt og de to bimetaller har bøjet sig ved varmepåvirkningen fra den omviklede tråd. En kontaktfunktion ved 1 er nu sluttet: der er lys i de tilsluttede lamper. Efterhånden som bimetallerne køler af finder de deres oprindelige plads igen. Bimetallet med markeringen 2 falder først på plads. Hvis der er sat glimlamper som ledelys ved trykkene (monteres parallelt over terminalerne til trykkene) vil glimlamperne begynde at lyse i samme øjeblik bimetal 2 falder på plads. Det fortæller den tilstedeværende, at man nu kan trykke igen for at starte automaten forfra, og hvis man ikke gør det vil lyset snart gå ud, nemlig når det bagerste trådomviklede bimetal falder på plads.

3-leder system

De fleste trappeautomater kan både bringes til at virke ved brug af 3 ledninger op gennem trappeopgangen og 4 ledninger. Herudover kan der evt være tale om en beskyttelsesleder i nyere installationer.

Ved fremføring af kun 3 ledninger er ulempen, at fasen ikke er med. Ulempen opstår fx, hvis man pludselig får brug for konstant strøm oppe i tagkonstruktionen, fx til en antenneforstærker eller lignende. Det ville da blive nødvendigt at trække et helt nyt kabel fra stueplanet i stedet for fx fra øverste etage, hvor nærmeste fase og nul ville sidde i et 4-leder system.

3-leder systemet anvendes ikke til nye installationer. Det kolliderer med følgende bestemmelse i stærkstrømsbekendtgørelsen:

§ 465.1.2 Enpolet koblingsudstyr må ikke anbringes i nullederen.

I 3-leder systemet er trykkenes ene terminal netop forbundet til nullederen, som det ses på nedenstående diagram. Det kan være svært at se det store problem i dette forhold i denne situation. Det er mere indlysende, når der er tale om en enkeltståede afbryder til fx en lampe. Hvis afbryderen afbrød for nullederen i stedet for fasen, ville lampen funktionsmæssigt virke på præcis samme måde, men der ville være en spændingsførende fase i lampen, også når den var slukket. Det minder lidt om noget af problematikken omkring C-korrespondancen.

Ledningsdiagram over et 3-leder system. Nullederen forbindes til både lamperne og trykkene op gennem trappeopgangen.

Hvad nu hvis der blev byttet om på nul og fase på forsyningen? Lystændingen ville virke uforandret og trykkene ville nu være anbragt i fasen i stedet for i nullen. Men til gengæld ville der være konstant fase i lamperne, også når de var slukkede.

4-leder system

4-leder systemet deles ikke om nogle ledninger mellem tryk og lamper.

Lystænding med trappeautomat med 4-leder system. En fordel er, at både nul og fase fremføres så de er til stede, hvis der skulle blive behov for en stikkontakt eller lignende et sted på strækningen

Interne links til emner i denne artikel:

Eksterne links til emner i denne artikel:

Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer [Retsinfo]

Home