Home

Artikler
Robot
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse
Diverse
Opslag
Billedopslag
FAQ
Video
Links
Om

Tilpasset søgning

Aalborg Kommunes Elektricitetsværk i 25 Aar

Dokument oprettet:7 Apr 2006
Senest ændret:24 Apr 2021

Aalborg Kommunes Elektricitetsværk i 25 AarJubilæumsskriftet Aalborg Kommunes Elektricitetsværk i 25 Aar udkom i 1935 i anledning af, at byens elværk havde været på kommunale hænder i perioden fra 1909 til 1934.

Optakten til almen elektricitetsforsyning i Aalborg fandt sted allerede i 1895, hvor et privat firma, Det danske Elektrici­tets­kompagni, havde fået koncession for en periode af 25 år. Det private elværk åbnede op for elektronerne den 1. januar 1896 fra en bygning i Doktorens Gyde.

Værket bestod af to dynamoer, drevet af hver sin dampmaskine. Den producerede spænding var på 110 V DC og elprisen var det første år 60 øre pr kWh (fra 1902 blev spændingen hævet til 220 V).

Til en Begyndelse var det navnlig i Butikker, at det nye Lys vandt ind. Det var flot, hvis der i en Butik straalede et Par 4 Ampère Buelamper (Forbrug 440 Watt) og nogle faa Kultraadslamper i Almindelighed à 16 Normallys og et Strømforbrug à 50 Watt pr. Stk.
Kommunen havde i kontrakten forbeholdt sig retten til at overtage værket efter 10 år efter taksation. En murermester, der sad i kommunens tekniske udvalg, var ikke i tvivl om, at det var på tide for kommunen at overtage byens elektricitets­for­syning efter at have haft følgende oplevelse..
Jeg skulde bygge en Ejendom i Borgergade, og jeg gik saa til Ledelsen af Værket og spurgte, hvad det vilde koste at faa Strøm til mit Hus. Ja, det vidste man ikke, . . . det vilde blive altfor dyrt.
Men jeg kan dog vel faa at vide, hvad det koster?
Det er ingen Nytte til, lød Svaret, for vi har Aftagere nok, vi bryder os ikke om flere.
Det private værk havde på det tidspunkt, hvor kommunen i 1909 overtog det, en tilslutning på 600 kW fordelt på 450 målere. Kommunen valgte at opføre et helt nyt værk ved Østerbro baseret på to dieselmotorer.
Den 15. November 1909 begyndte man at levere, idet en 450 H.K. Dieselmotor sattes i Gang. Den 22. December kunde den 600 H.K. Dieselmotor sættes i Gang. Juleaften den 24. December blev det gamle Værk sat ud af Drift, Maskinerne solgt som gammelt Jern, og Husene jevnet med Jorden.
Nu skulle der andre boller på suppen..
Indenfor Udvalget var der ikke mindre Enighed om, at det kommunale Anlæg skulde være saaledes, at Benyttelsen af Elektricitet blev mulig for hele Byen ved at lægge Ledninger i alle Gader og Veje og ansætte Prisen saaledes, at Brugen blev overkommelig. Grundejere, der meldte sig inden en vis Frist, fik gratis Stikledning, og Kommunen tilbød at staa i Forskud for Installationsomkostningerne, hvorefter de gennem en herværende Bank kunde afdrages paa et Aaremaal; paa lignende Maade lettedes Anskaffelsen af Elektromotorer.
Alt var dog ikke lutter idyl..
Et Bevis paa, at der ogsaa paa dette Omraade var smaa personlige Fejder, har man i Gadebelysningen paa Boulevarden. Da den begyndte i 1912, var den bekostet af Grundejerne selv. Disse Lamper blev flyttet i Slutningen af 1934, fordi de flere Steder hang højst upraktisk. De maatte nemlig i sin Tid ikke hænges saaledes, at de, der ikke havde villet betale, blev beskinnet af Lyset, og bl. a. maatte de ikke skinne over Gadekryds, for saa fik jo Sidegaderne ogsaa Glæde af dem, og de havde ikke betalt noget.
I slutningen af 1. verdenskrig måtte der adfærdsregulerende elpriser til pga knappe brændselsressourcer.
. . . vi ser det i Elektricitetsværkets Protokol under Datoen 13. Februar 1917: Udvalget fastsætter Indskrænkninger i Forbruget af Gas og Elektricitet. Om Prisen fastsloges følgende: Normalpris for private Lejligheder er 33 Øre pr. KW (nu 45) indtil 10 KW pr. Maaned; indtil 25 Procent mere er Prisen den dobbelte, derefter den firdobbelte.
Mon det nu også er rigtigt, at der var tale om 33 øre pr kW?

Hvad elektricitet i øvrigt er for noget behøver slet ikke at være så svært. Jubilæumsskriftets forfatter har i forordet følgende udlægning:

... at det er noget, der viser sig, naar man trykker paa en Knap, samt at det betales den første i hver Maaned.
Til slut en opsang omkring elektricitetspriserne, der bidrog til kommunens pengekasse..
En Mand bestilte sig paa en Restaurant i Aalborg et Par Stykker Smørrebrød. Da Maden kom, kaldte han paa Værten og sagde: Enten maa du lægge mere Paalæg paa Maden, eller ogsaa maa du tænde mere Lys.
Værten overvejede et Øjeblik og raabte saa ud i Køkkenet: Lad os faa et Par Skiver Rullepølse!
Han fandt, at det var det billigste.
Historien er meget god, men den er ikke sket i Aalborg. Det er en Kendsgerning, at man intet Sted spiser billigere end her og snarere faar for meget end for lidt Paalæg. Men den gælder heller ikke med Belysningen. Der kan spøges med, at der paa Elektriciteten er lagt en Avance, men er der ikke det paa alle Varer? Man faar aldrig for mere end allerhøjst 25 Øre, naar man betaler 1 Kr. Og det er nu behageligere at betale et Par Øre mere paa denne Regning, for hvilken man faar noget haandgribeligt, end at det samme Beløb skal opkræves i Skat.


Aalborg Kommunes Elektricitetsværk i 25 Aar
Et jubilæumsskrift for Aalborg Kommunes Elektricitetsværk, 1909-1934.


TitelAalborg Kommunes Elektricitetsværk i 25 Aar, 1909-1934.
ForfatterKnud F. Levison.
Udgivelsesår1935.
Sideantal49.
Illustrationer?Ja.



Interne links til dette opslag: Eksterne links til dette opslag:


Home | Copyright © 2002-2025 Cubus | cubusadsldk@gmail.com