Artikler

Robot
Netværk
Tele
Installationer
Lys
Komponenter
Elektronik
Cases
Håndværk
Elektroteknik
Historien
Af interesse

Diverse

Tilpasset søgning

Hvordan laver man et patchkabel?

Dokument oprettet:	10 Aug 2002
Senest ændret:	24 Apr 2021
Forfatter:	Cubus

Netværkskabel og RJ45-stik samles i en crimptang Denne artikel omhandler patchkabler af typen UTP (Unshielded Twistet Pair). Et patchkabel er et netværkskabel, som anvendes til at forbinde netværksudstyr. Når forbindelsen sker fra et dataudtag på væg til fx en computer kaldes det gerne for et dropkabel. Denne betegnelse opstod i en tid, hvor man i kontormiljøer havde for vane at lade netværkskablingen "droppe" ned gennem loftet det sidste stykke vej til computerudstyret.

Patchkabler kan også anvendes til på en hurtig og nem måde at lave et hjemmenetværk ved at trække kabler fra et samlingspunkt som en switch eller en hub ud til netværkets forskellige computere.

Fordele ved selv at lave sit netværkskabel
Nødvendigt materiel
Hvornår "lige igennem" og hvornår "krydset"?
Farverækkefølge
Sådan gør man

Fordele ved selv at lave sit netværkskabel

Færdiglavede netværkskabler kan findes til rimelig pris og i en god kvalitet mange steder. Alligevel kan det være praktisk selv at lave sine netværkskabler:

Man kan lave kablerne i præcis den længde man har brug for.
Man kan reparere et kabel hvor låseclipsen på stikket er knækket af (ved at skifte stikket ud).
Hvis man laver den 'dovne' netværksløsning, hvor man bare trækker kabler rundt og afslutter med stik i enderne (i stedet for at afslutte i fastmonterede udtag på væg), kan man slippe for at skulle lave så store huller langs føringsvejen. Stikkene monteres først efter kablet er trukket.
Måske har man allerede trukket et langt kabel fra kælder til loft, men har pludselig brug for, at det er "krydset" i stedet for "lige igennem". Klip et stik af og monter et nyt med den rigtige farverækkefølge.

Nødvendigt materiel

Stikkene

To typer pins til blødt og stift kabel.

Stikkene kaldes for RJ45, men ses også benævnt som modular- og bell-stik. De findes til både bløde og stive ledere ligesom de findes til runde og flade kabler. RJ45 pins til bløde ledere nærmest maser sig ned i lederens tråde med to spidser, mens pins til stive ledere presser sig overskrævs ned over den enkelte kore. Den elektriske kontakt mellem pin og ledning opstår uden at man først skal afisolere den enkelte leder. Der skal bruges RJ45-stik til runde kabler og bløde ledere.

Kablet

Det er som nævnt den bløde type UTP-kabel, der anvendes til patchkabler. Konstruktionen med flere tynde korer for hver enkelt leder gør kablet smidigt og holdbart til gentagne vred og bøjninger. Kabler med kun én kore i hver leder (den stive type) anvendes til fast installation, hvor der typisk afsluttes i et vægudtag. Her anvendes ikke nødvendigvis specialværktøj til samling af kabel og konnektor. Denne installationsform fortjener en grundig overvejelse ved fx hjemmenetværk af blivende karakter.

Netværkskabler opdeles i forskellige kategorier, der er testet til forskellige båndbredder. Kategori 5e er et udmærket valg, et kabel egnet til fx 100 Mbit/s netværk.

Nedenfor ses nogle eksempler på, hvad netværkskabel af den bløde type kaldes hos et par forhandlere:

UTP Netværkskabel CAT5e "STRANDED - BLØD"
CAT5 PATCH-KABEL UTP 4x2xAWG26

Og netværkskabel af den mindre bøjelige type beregnet for fast installation og afslutning i vægudtag:

UTP Netværkskabel CAT5e "SOLID - STIV"
UTP 4x2x0,24 cat.5E
UTP-kabel Cat.5E 4 pars snoet (4*2*0,5)

Crimptangen

Til at presse RJ45-stikkets små stifter ned i kablets enkelte ledere skal der bruges et specialværktøj, der kaldes en crimptang. Under crimpningen dannes der samtidig en aflastning af kablet, idet en del af plasticstikket trykkes ned over kabelkappen.

Hvornår "lige igennem" og hvornår "krydset"?

Patchkabler findes og kan laves i to varianter: lige igennem (straight through) og krydset (crossover). Et princip for, hvornår man bruger den ene type og hvornår man bruger den anden type, er følgende: Hvis man forbinder to ensartede enheder med hinanden, skal der anvendes et krydset kabel. Det er egentlig ret logisk når man tager i betragtning, at et af de 4 ledningspar i kablet anvendes til at sende data på, mens et andet par anvendes til at modtage data (de 2 øvrige par, blåt og brunt par, er monteret i stikket, men bruges ikke ved 10/100 BaseT netværk). Hvis man forbinder to computere med hinanden direkte med et lige igennem kabel, vil sendeparret på det ene netkort blive forbundet med sendeparret på det andet netkort. Det manglende lys i link-lampen på netkortene antyder, at der er noget galt. Med et krydset kabel skabes den rigtige forbindelse: sendeparret på det ene netkort forbindes til modtageparret på det andet netkort.

En ofte hørt fejlbenævelse for et krydset kabel er "twistet pair". Twistet pair har intet at gøre med, om kablets ledere er monteret krydset. Det er blot en benævnelse for kabeltypen, der anvendes til denne form for netværk. Hver leder i et par snor sig rundt om hinanden, er "twistede". Et signal ført via et snoet par er godt beskyttet mod elektriske forstyrrelser fra andre nærliggende kabler eller fra de andre par i kablet.

Forkert brug af parsnoet kabel.

Det er ikke alle, der er klar over, hvor vigtigt det er, at et enkelt signal anvender to ledere i samme snoede par og ikke bare to tilfældigt udvalgte ledninger. Ikke sjældent ser man fx en telefoninstallation med parsnoede kabler udført forkert. Parrene kan fx være opdelt i farverne blå/sort og orange/sort. I stedet for at anvende blå og sort eller orange og sort, der hver især udgør et snoet par, vælges de to farvede ledere, blå og orange, til telefonsignalet. Og jo, en almindelig analog telefon er noget af det mest taknemmelige at få til at virke, så der skal såmænd nok komme en klartone når røret tages af, også med denne fejlagtige forbindelsesmåde.

Når der snakkes netværkskabler er det imidlertid helt andre hastigheder og frekvenser, der bliver anvendt til datatransmissionen. Hvis man laver samme nummer med et patchkabel, vil man opdage, at man muligvis kan få det til at virke over korte afstande (et par meter). Dataoverførsler over længere afstande vil derimod enten gå ulideligt langsomt, eller kan slet ikke finde sted.

Den der ved, at et lige igennem patchkabel er monteret ens i begge ender, ved stadig ikke nok til at kunne montere kablet korrekt. Det skyldes, at de snoede par i et RJ45-stik, ikke blot skal monteres to og to ved siden af hinanden fra den ene ende til den anden.

Nedenfor er nogle typiske netværksenheder opdelt i to kategorier. Kategorierne kaldes for MDI (Medium Dependent Interface) og MDI-X (MDI crosswired). På nogle netværksporte er der tilknyttet en knap, der fx hedder MDI/MDI-X. Man kan så selv bestemme, hvilken kategori porten skal tilhøre.

Hvis man skal lave en forbindelse mellem 2 enheder inden for samme kategori anvendes et krydset kabel. Skal der skabes forbindelse mellem en enhed fra hver kategori anvendes et lige igennem kabel.

Netværksinterfaces
Kategori 1 (MDI) Kategori 2 (MDI-X)

Netkort (PC) Hub

Router Switch

Uplink (switch/hub) Modem (ADSL)

IHC Visual controller -

Uplink (ses også med benævnelsen daisy chain) er en omvendt forbundet port mange hubs og switches har. Som oftest er uplink-porten delt med en almindelig port således, at man kun kan bruge enten den ene eller den anden. Hvis man kun har et lige igennem kabel giver det mulighed for alligevel at forbinde hub til fx modem ved at forbinde modemmet til uplink-porten i hubben (modem og uplink i hver sin kategori). Men det havde været lige så godt at forbinde modemmet til en almindelig port i hubben med et krydset patchkabel (modem og hub i samme kategori).

Bemærk at en router sagtens kan indholde en switch på fx LAN-siden. I det tilfælde skubbes routerens LAN-interface over i kategori 2 når det skal bestemmes, hvilket kabel der skal bruges i forhold til en anden netværksenhed.

Eksempler på valg af patchkabler

Hubs på både LAN- og WAN-side (ENET0 og ENET1) på Speedstream 5781 router.

4-ports hub på både WAN- og LAN-side af router.

Efficient Speedstream 5781 routeren har en indbygget hub både på WAN- og på LAN-siden. I en opstilling, hvor den forbindes til et ADSL-modem på WAN-siden, skal der altså anvendes et krydset kabel (hub og modem i samme kategori). Fra LAN-side til PC anvendes et lige igennem kabel (hub og PC hver sin kategori).

Anderledes er Speedstream 2601 routeren, der kun har en enkelt stik-tilgang på henholdsvis LAN- og WAN-side. I samme scenarie som før ville man her skulle anvende et lige igennem kabel fra router til modem (router og modem i hver sin kategori) og et krydset kabel fra router til PC (router og PC i samme kategori).

Cisco 677 skal på WAN-siden blot forbindes direkte til ADSL-stikket på væg eller skillefilter. Til datatransmission anvendes på denne strækning kun et enkelt par ligesom trafikken fra stik på væg til telefoncentral klares over 2 ledere. Der kan altså ikke blive tale om enten lige igennem eller krydset kabling. Routeren har på LAN-siden en enkelt port og vi er igen tilbage til UTP-patchkablerne. Vil man dele en internetforbindelse ud til flere computere kunne man forbinde Cisco 677 til en hub eller switch på LAN-siden med et lige igennem kabel (hub/switch og router i hver sin kategori). Evt kunne man forbinde Cisco 677 til uplink-porten i en hub med et krydset kabel (uplink og router i samme kategori).

Cisco 806 repræsenterer endnu en variant. Denne router har nemlig, udover en hub på LAN-siden, også en enkelt port, hvis kategori kan vælges med en knap. Knappen hedder TO HUB/TO PC og svarer fuldstændig til den tidligere nævnte MDI/MDI-X knap.

En sidste variant er porte, der selv indstiller sig rigtigt, ligegyldigt hvad de bliver forbundet til og ligegyldigt om man anvender et lige igennem eller et krydset kabel. Trådløse accesspoints er gerne udstyret med et interface af denne type. Helt forkert lavede kabler vil dog også ved den slags porte komme til kort.

Farverækkefølge

Farverækkefølgen på de enkelte ledere i RJ45-stikket laves efter T568A eller T568B. Pin nr 1 er første pin fra venstre når man tager RJ45-stikket, vender clipsen nedad og har ledningsindføringen mod sig selv. I denne position vender de 8 pins opad og væk fra en selv. Det er sædvanligvis også i denne position et RJ45-stik indsættes i et vægudtag. Denne gode skik bunder i, at kontaktstykkerne i et ubrugt vægudtag, med placeringen i toppen, bliver udsat for mindst mulig snavs og støv.

I et lige igennem kabel er farverækkefølgen ens i begge ender. Man kan vælge enten 568A eller 568B.

I et krydset kabel er der byttet om på det grønne og det orange par i den ene ende. Man kan også sige, at den ene ende er lavet efter 568A og den anden ende efter 568B. På et allerede færdiglavet patchkabel kan man altså bestemme typen ved at sammenligne farverækkefølgen på begge stik.

T568A
Pin Farve

1 Hvid/grøn

2 Grøn

3 Hvid/orange

4 Blå

5 Hvid/blå

6 Orange

7 Hvid/brun

8 Brun

T568B
Pin Farve

1 Hvid/orange

2 Orange

3 Hvid/grøn

4 Blå

5 Hvid/blå

6 Grøn

7 Hvid/brun

8 Brun

Gode huskeregler:

På pin nr 1 startes i begge tilfælde med hvid/farvet.
Ledere lægges skiftevis hvid/farvet - farvet.
Blåt og brunt par placeres ens ligegyldigt om der anvendes 568A eller B og ligegyldigt om kablet er krydset eller lige igennem.
Hvis man så også kan huske at det blå par ligger i midten og det brune par ligger på pin 7 og 8, så skulle det være muligt at samle et lige igennem eller krydset kabel selvom man ikke lige har farvekodeskemaet ved hånden.

Sådan gør man

Start med den ene ende og fjern yderkappen på netværkskablet, ca 13 mm fra enden af kablet. Det kan gøres ved at skære forsigtigt rundt om kappen med en kniv eller der kan være en funktion indbygget i crimp-værktøjet. Pas på ikke at beskadige isolationen på parrene. Fjern evt et længere stykke af kappen og klip senere de 8 ledere til så det passer med de 13 mm. Det kan være nødvendigt, hvis de farvede dele på de hvidfarvede ledere sidder med så stor afstand, at det ikke lige er til at få øje på farvetilhørsforhold ved 13 mm. Parsnoningen på så kort afstand er også svær at bestemme.
Læg de enkelte ledere i den rigtige farverækkefølge, fx efter 568A. Afslut evt med at studse dem i enden så de alle er lige lange og stritter 13 mm ud fra kappen. Bemærk at de 8 pins på RJ45-stikket er lavet så de skærer sig ned igennem plasticisolationen. Der skal altså ingen afisolering foretages af de enkelte ledere.
Indfør lederne i RJ45-stikket. De er ofte ganske medgørlige med hensyn til at finde hver sit spor når de forinden er lagt pænt ved siden af hinanden i den rigtige rækkefølge. Kontroller at lederne er skubbet helt op i bunden af stikket og undersøg farverækkefølgen en ekstra gang.
Indfør RJ45-stikket i crimptangen og tryk sammen. De 8 pins trykkes gennem de enkelte lederes isolation og ind til kobberlederen. Der dannes i øvrigt også en aflastning af kablet.
Samme fremgangsmåde i den anden ende af kablet under hensyntagen til, om det skal være et krydset eller et lige igennem kabel. Lige igennem, så skal farverækkefølgen være identisk. Krydset, så byttes om på orange og grønt par (lav som 568B hvis den første ende blev lavet som 568A).

Interne links til emner i denne artikel:

Eksterne links til emner i denne artikel:

Fremstilling af et patchkabel [Fagbøger på internet]
Create a CAT5 UTP Cable [Gateway]
How to make a crossover cable [littlewhitedog.com]
Do it yourself Ethernet Crossover Cable [TechHowTo] (uden crimptang!?)
How to make a category 5 Patch Cable [LANshack]
HOW-TO - Ethernet Cables [Steven Nikkel]
RJ-45 Wiring Diagram [Tarleton State University]

Home